Henrik Ibsens skrifter

Tillad mig herved at sende Dem min varmeste, min hjerteligste tak for ​Deres elskværdige brev, der kom mig i hænde på ​min fødselsdag og for ​Deres vidunderlig dejlige billede, hvilket jeg havde den usigelig store glæde at modtage for nogle dage siden. Det er nu ophængt på ​en god plads i mit arbejdsværelse, så at jeg stadig kan have det for øje, stadig mætte mit syn ved udsigten over det vide åbne hav, – og stadig øge min længsel efter atter at mødes med den kære, kære, yndige,

Faksimile

unge pige, som har skabt dette lille fine kunstværk. Og som under udførelsen har tænkt på mig i det fjerne! Å, – om jeg kunde få anledning til personligt og mundtligt at takke Dem, – takke Dem således, at takke Dem således, som jeg allerhelst vilde! Havet elsker jeg. Deres billede henflytter mig i tanke og stemning til det jeg elsker. Ja, – De har ​rigtignok beriget mig for livet ved det, som De har skænket mig. Nu skal ​lille Solvejg hænges ved siden af havbilledet. Så har jeg Dem helt og samlet foran mig, – og i mig. – –

Minder fra München steg så stemningsfuldt op hos mig da jeg modtog disse hilsener i ord og i farver fra Dem. Hvor gerne vilde jeg nu være dernede igen! Thi der hører jeg dog så inderligt hjemme. Men der er jo så mangt og

Faksimile

meget i livet, der stiller sig hæmmende ivejen for et menneskes ønsker og længsel. – –

Det er en utrolig færdighed, De har opnået i at behandle det norske sprog. Tænker De aldrig på at gøre ​en sommerrejse herop? Drømme en lys flygtig sommernatsdrøm mellem fjeldene eller ude ved havet?

Svar mig engang på det, kæreste frøken Raff. Vil De? Mig skulde det være usigelig kært atter, – naturligvis ved tid og lejlighed, – at modtage nogle linjer fra Dem.